Vi ligger i Langå midtby tæt på bus-og togforbindelse og med en større parkeringsplads inden for rækkevidde. Klinikken er veludstyret med en stor og rummelig trænings sal, lukkede behandlingsrum og handicapvenlige adgangsforhold.
Klinikken er ejet af Niels Peder Hansen og Bjørn Nørgård-Nielsen, som med deres mangeårige erfaring og mange videreuddannelser inden for fysioterapien bidrager til et højt professionelt niveau.
Udover Niels og Bjørn, vil du i klinikken kunne møde Stine, Morten, Ulla og Emilie der alle tre er uddannede fysioterapeuter. De har alle meget erfaring som fysioterapeuter og er specialiserede indenfor forskellige specialer.
Ved din modtagelse møder du klinikkens receptionist Maiia og ude i lokalerne kan du ske at møde vores rengøringsdame, Inge-Lis.
Det er vores personale, der gør os unikke og hos Langå Sundhedscenter er omgangstonen let – vi har nemlig et mål om at skabe at uformelt klinikfællesskab, hvor der er plads til alle.
Du kan læse mere om holdet bag Langå Sundhedscenter herunder.
Fysioterapeut/klinikejer
Niels har en professionsbachelor i fysioterapi tilbage fra 2004 og har siden da arbejdet professionelt inden for faget.
Til dagligt bor han i Hadsten med sin familie.
Niels har stor erfaring med ryg, nakke og knæ-problematikker, hvorved han gennem tiden både har behandlet og genoptrænet mange kroniske smertepatienter.
Derudover har Niels de seneste år også undervist og behandlet Post Commotio – eller på dansk, hjernerystelse. Niels arbejder på tværs af smerteproblematikker, kognitive udfordringer, balanceproblemer og underviser sine klienter i smertehåndtering. ”Uanset om smerterne rammer hele kroppen eller en mindre del, så skal de håndteres.”
”I mine øjne kan man altid forbedre sin tilstand, så livskvaliteten højnes. Det gælder både fysisk og psykisk, hvilket ofte følges ad. Dette vil jeg kalde fakta programmering. Det er så vigtigt at få et godt liv – det er bare at komme i gang”
Niels underviser på holdene Crosscore Rehab, Sundt Liv, Fysio HIIT, Min Nye Ryg, Rehab Super. Og hvis der ses en efterspørgsel, opretter han Post Commotio Hold.
”Jeg elsker at være aktiv ude som inde og for mig har det at kunne bevæge sig, haft stor betydning for mit eget liv og velvære. Jeg nyder en god cykeltur og at få sved på panden med en god funktioneltræning.
Perioder hvor jeg har været indlagt eller skadet, ramt af uheld, eller hvor jeg har haft svært ved at finde overskud, har træningen og det mentale fokus, med positivt livssyn været vejen frem. Det har jeg brugt i alle mine år som fysioterapeut og mit liv generelt.”
Kliniksekretær
Jeg hedder Maiia og jeg arbejder som kliniksekretær/receptionist hos Langå Sundhedscenter.
Jeg har faglig baggrund som historiker, jurist og ukrainsk/russisk tolk. Ud over det er jeg uddannet sundhedsservicesekretær og har været på klinikken i flere år.
Jeg er et glad og positivt menneske, som er indstillet på at yde den bedste service til vores kunder.
Fysioterapeut
Emilie blev uddannet fysioterapeut i januar 2024 fra professionsskolen i Haderslev. Hvorefter hun er flyttet
tilbage til min hjemby Aarhus.
Hun har i 2023/24 taget en kursusrække i Smerte videnskab af Morten Høgh, og påbegynder European Diploma in Pain Physiotherapy i slut 2024. Dette vil finpudse mine kompetencer, så jeg bedst muligt kan hjælpe dig som patient, både med nye smerteoplevelser, og dig med de kroniske vedvarende
smerter.
Derudover har jeg kursus i FysioFlow og dertil uddannet sportsmassør.
Min fornemmeste opgave som fysioterapeut er ikke bare at fokusere alene på din fysiske problematik, men også at se og lytte til dig som menneske. Det handler om hvad du synes er svært,
både funktionelt i din bevægelse, men lige så meget at tage tænker, bekymringer og stressor med i
behandlingen. På den måde kan vi sammen lægge en plan for din behandling så passer dig, og på den
måde skabe mere og ubekymret bevægelse for dig.
Som en ægte kliche af mit fag elsker jeg bevægelse og træning. Du kan finde mig i min fritid et sted på
landevejen oftest på min racercykel, men også i løbeskoene, og selvfølgelig i træningscenteret. Dertil
elsker jeg en god udfordring i ny og næ, så på trods af egne skavanker og skævheder som gjorde jeg
ikke troede jeg kunne, har ført til jeg har trænet til halvmaratons og diverse cykelløb. Derfor tror jeg nu
på at man aldrig skal sige “det kan jeg ikke, og det kommer jeg aldrig til”.
Denne mentalitet har jeg taget med i mit arbejde som fysioterapeut, hvor jeg vil gøre mit bedste for at
hjælpe dig med at nå dine mål, uanset hvilke skader eller udfordringer du står overfor. For der er få ting,
der er mere tilfredsstillende end at kunne noget, man ikke troede var muligt, uanset hvor lille en bedrift
det måtte være for andre.
Derudover har jeg fundet ro på måtten med at lave yoga og øve min meditation, som er blevet et vigtigt
redskab. livskvalitet.”
Fysioterapeut og klinikejer
Bjørn er uddannet fysioterapeut fra Fysioterapeutskolen i Århus i 2010. Siden har han arbejdet på klinik 2 år i Åbyhøj og 10år i Hinnerup. Han bor i Hinnerup med sin kone og to børn.
Efter endt uddannelse har Bjørn taget meget videreuddannelse. Han har ofte virket som second opinion på langvarige problematikker.
Bjørn arbejder udenfor sygesikringen. Det betyder, at du ikke behøver en lægehenvisning, men heller ikke får tilskud fra sygesikringen – du kan dog stadig få tilskud fra Sygesikringen Danmark.
Fødder/ankler:Supersole: Bjørn er specialiseret indenfor undersøgelse og behandling af fødder. Han arbejder med specialfremstilling af såler til alle problematikker fra slidgigt/artrose til elitesportsudøvere. Til det anvender han ofte Supersole og Solemaids.
Solemaids: Bjørn har uddannelse i at tilpasse Solemaids, som er speciallavede indlæg til børn med hælproblemer.
Sportsfysioterapi: Han har blandt andet taget en flere årig uddannelse i sportsfysioterapi (exam. Sportsfysioterapeut). Bjørn har også taget flere kurser i løbestilsanalyse og har mange års erfaring med løbeskader.
Ryg/nakke: Bjørn har taget eksamen i udredning og behandling af ryg og nakke gennem MDT med endt eksamen (cred. Mckenzie). Derudover har han mange kurser indenfor manuelle osteopatiske teknikker, herunder ledmobilisering og manipulation. Han har varetaget ryghold i over 12år og er dygtig til at tilpasse træningen til alle deltagere.
GLAD: Bjørn er uddannet i træning af slidgigt/artrose i hofter og knæ.
Ultralydsscanning: Bjørn er uddannet i ultralydsscanning af bevægeapperatsproblemer.
Holdtræning: Bjørn varetager Ryghold.
Længerevarende smerteproblematikker: Bjørn har erfaring og kursur indenfor længerevarende smerteproblematikker.
Bjørn kan give akupunktur.
Fysioterapeut
Jeg har en professionsbachelor i fysioterapi og blev færdiguddannet tilbage i 2004 i Holstebro. Min første ansættelse var på klinikken her i Langå og bortset fra et barselsvikariat i Rønde har jeg været i Langå lige siden. Jeg har løbende taget en del kurser for at dygtiggøre mig rent fagligt og for at følge med i udviklingen indenfor faget.
Jeg bor i Hornbæk i Randers sammen med min mand og 3 børn. Vi er en fysisk aktiv familie og dyrker alle motion/idræt på både motion og eliteplan.
Jeg har gennem mine mange år som fysioterapeut i praksissektoren arbejdet med mange forskellige problematikker i bevægeapparatet, det være både akutte som kroniske problematikker. Jeg bestræber mig på at inddrage mine patienter i behandlingen og tror på at vejen til et godt fysioterapeutisk forløb er ved at inddrage patienterne og gøre dem så selvstændige som muligt. Jeg ser det som min vigtigste opgave at yde hjælp til selvhjælp. Jeg arbejder både med mange manuelle teknikker, laser, akupunktur men er også meget træningsorienteret. Det er vigtigt for mig at patienterne er trygge i behandlingen og at de bagefter går derfra med en større viden om, hvad der skal til for at komme deres problematikker til livs.
Fysioterapeut – Specialiseret i Børn og Unge
Jeg er børnefysioterapeut, og arbejder hovedsageligt med børn og unge, der er begrænsede i deres hverdag grundet et overbelastet nervesystem.
Når børn og unge bliver presset enten fysisk, psykisk eller socialt i hverdagen kommer dette typisk til udtryk kropslig, og det kan være svært for både børn, den unge og forældrene at gennemskue hvad der er på spil.
Symptomerne kan være forskellige og mangeartede, det kan fx være:
Mavepine, hovedpine, uspecifikke smerter i kroppen.
Svært ved at falde i søvn / urolig søvn.
Motorisk uro, udadreagerende adfærd.
Indadreagende adfærd, tanke mylder og bekymringstanker
Voldsomme humørsvingninger. (vrede, irritation, tristhed)
Øget følsomhed/sensibilitet over for f.eks. lyd, lys, lugt, smag og berøring
Øget skolefravær eller skolevægring
Øget behov for støtte og hjælp til at klare daglige færdigheder, som ellers er forventet for alderen.
Pt. arbejder jeg med og specialisere mig i :
Børn med Autisme og adhd
Børn der er særligt sensitive
Børn med motorisk uro
Børn med stresset, ængstelig og angst adfærd
Børn med udad- og indadreagerende adfærd
Børn med tankemylder/bekymringstanker
Børn med søvnforstyrrelser
Børn med hukommelses og koncentrationsbesvær
Jeg kan hjælpe børn, unge og forældre til at forstå og tøjle nervesystemet. Jeg kan hjælpe børnene og de unge til at forstå det de mærker i kroppen og hjælpe dem med at regulere nervesystemet gennem en kropslig tilgang, så de får ro og overskud i krop og hoved.
Jeg kan komme med forslag til ændringer i dagligdagen, små øvelser barnet/den unge kan lave derhjemme og andre tiltag, der kan bringe barnet/den unge – og familien – i balance igen. Det handler om for barnet/den unge, at opdage/mærke, at de kan håndtere og mestre det der ubevidst sker i deres krop.
Jeg arbejder med Søhestemad og Body Board.
Søhestemad er en behandlings-tilgang der er udviklet af fysioterapeut Pernille Thomsen i samarbejde med børnepsykolog Charlotte Bjerregaard.
Søhestemad går ud på at barnet/den unge får helt konkrete redskaber til at få ro i nervesystemet, få øget kropsbevidsthed via massage/berøring, sjov fysisk aktivitet (pulsen op på den sjove måde) samt fokus på vejrtrækningen (små beroligende vejrtrækningsøvelser). www.pernillefys.dk
Body Board er et terapeutisk værktøj, hvor man kan arbejde med følelser, sanser og personlige grænser på en konkret og visuel måde. Body Boardet er udviklet af Psyko- og traumeterapeut Inge Svane. www.bettertelling.dk
Kan I genkende jer selv i ovenstående beskrivelser, og har behov for hjælp så skriv og få en uforpligtende samtale omkring jeres situation. Jeg ringer gerne jer op hvis I sender nummer.
Mit nummer tlf. 21914654
Beskrivelse på vej
Instruktør i Holdtræning
Ansigtsmassage
Mette har over 30 års erfaring som hold-instruktør
Hun ekspert i at lave sjov og effektiv træning! Hun formår at justere træningen, så alle deltagere kan være med uanset niveau.
Derudover er Mette uddannet i at give ansigts- og hovedbundsmassage, og dette er hun fantastisk god til.
Service assistent
Inge-Lis er sundhedscenterets rengøringsdame, der i mange år har været tilknyttet klinikken.