ryghold

Varighed: 55 minutter
Instruktør: Stine, Bjørn & Niels
Tidspunkt: 

Stine: Onsdag kl 10.15-11.10 og Onsdag kl 15.30-16.25

Bjørn: Mandag kl 16.30-17.25

Niels: Tirsdag kl 18.00-18.55 og Fredag kl 14-14.55

Formål:
Formålet med ryghold er at styrke og smidiggøre kroppen generelt, men med hovedfokus på ryggen. Fysioterapeuten tilrettelægger træningen så alle kan være med. Øvelserne justeres til den enkelte, så det hverken bliver for let eller for svært.
Derudover er målet at vejlede dig i smerter. Du vil blive klogere på hvornår du skal holde igen, og hvornår du kan fortsætte. Du vil lære om præcis din problematik, og derigennem blive mere tryg og få en højere funktionsniveau.

Målgruppe:
Holdet er hovedsageligt for dig der døjer med ryg eller nakkesmerter. Men det kan også være andre problematikker, hvor generel styrke og smidighed vurderes at kunne have en effekt. 

 Behandlingsplan:
1-2 x ugentligt af 55 min.

 Indhold og træningsprincip:
10 min. opvarmning på motionscykel, crosstrainer eller gå-løbebånd efter eget valg. Dette skal foregå inden timens opstart. Derefter 5-10 min hvor leddene bliver bevæget godt igennem. Dette er med henblik på at øge blodcirkulationen og aktivering af det neuro-muskulære samspil.

Derefter trænes der i ca. 30-40 min. med forskellige redskaber såsom elastikker, store bolde, balancepuder, håndvægte, stepbænke mm. Træningen foregår i et roligt tempo og vil variere mellem at være med lav vægt og mange gentagelser og tungere vægt og få gentagelser. Målet er at træne både styrke, men også udholdenhed i muskulaturen.

Der sluttes af med 5-7 min. udspænding.

Fokusområde:
Fokusområdet på dette hold er hele kroppen, men med ekstra fokus på ryggen.

Introduktion:
Inden opstart er det en god ide at rådføre sig med en fysioterapeut, så det er muligt at optimere træningen og kende fokusområderne.

Holdet køres under sygesikring og der kan ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark. Du har også mulighed for at træne på holdet uden henvisning.