Varighed: 55 minutter
Tidspunkt: Mandag 11:30-12:25, Tirsdag 10.00-10.55 Onsdag 12.30-13.25 og Onsdag 14.00-14.55
Instruktør: Niels, Emilie & Stine
Formålet med holdet:
Formålet med holdet er at styrke balancen, styrken, konditionen og de kognitive funktioner på en sjov og hensyntagende måde, hvor det er muligt at være med uanset dit funktionsniveau.
Målgruppe:
Hensyntagende træning er for dig der ønsker en rolig men effektiv træning.
Holdet henvender sig overvejende til seniorer eller personer med nedsat funktionsevne, men alle vil kunne få noget ud af dette hold.
Øvelserne tilpasses individuelt efter netop dit funktionsniveau.
Indhold:
Vi begynder altid blidt med opvarmningsøvelser, hvor vi får fokus på kroppen.
Herefter bliver du nænsomt guidet igennem øvelser der vil udfordre både din balance og kognitive funktioner, samtidig med at du får bevæget hele kroppen igennem.
Øvelserne er både med og uden redskaber, bolde mm., der på forskellig vis både vil støtte og udfordre dig til at få en stærkere og bedre fysisk og mental koordination.
Samtidig vil det give inspiration til øvelser du let kan udføre hjemme.
For at stimulere de kognitive funktioner, laver vi små øvelser, der risikerer at give et godt grin og samtidig stimulans til de små grå.