Varighed: 55 minutter
Tidspunkt: 17.00-17.55 mandag og torsdag
Sted: Udendørs Hinnerup, Parkourbanen, Ådalsvej 88, 8382 Hinnerup
Instruktør: Niels
OBS: Dette hold er ikke en del af sygesikringen
Formål:
At øge det neurofysiologiske sammenspil mellem led, muskler og kredsløb. Med Crosscoren som redskab, at arbejde med ubalancer i led, muskler og holdning. Få udfordret det vestibuler/sensomotoriske system i bevægelse.
Målgruppe:
Holdet er for klienter med funktionsnedsættelse i bevægelsesapparatet, dysfunktionelle bevægelsesmønstre, holdningsrelateret gener, ændret balance, nedsat styrke og smerter. Generelt for alle der ønsker at optimere deres bevægelse/ muskel funktion eller bibeholde deres nuværende niveau.
Behandlingsplan:
Crosscore 1 x ugentlig af 55 min.
Indhold:
55 min. brug af Crosscore træningsudstyr. Fordelt med 20min opvarmning stående på gulv med mobilisering af kroppens led i alle bevægelsesretninger (tå til top), neurostimulering for øget muskulær/sensorisk kontrol og balance. Opvarmningen er altid ens og genkendelig, der bliver udført i et behageligt flow.
UE 10min. Ben, fod, ankel, knæ og hofte fokus på mobilitet, styrke og balance. Der kan sammen med crosscoren benyttes bold, balancepude og elastik for udfordring. Der tilsættes elementer fra Life Kinetik som udfordring.
Midt sektionen Core, mave ryg 10min, foregår på måtte med fødder eller arme i Crosscore, liggende på mave eller ryg. Leddene vil blive stimuleret i alle bevægelses retninger for bedre mobilitet og kontrol.
OE skulder, bryst, nakke og arme 10min foregår stående, med bevægelse i alle leddenes retninger, det kan være som modstand eller aflastning med Crosscoren.
Nedkøling 5min med behagelig stræk. Igen nedkølingen er ens og genkendelig.
Alle øvelser vil overlappe hinanden hele kroppen stimuleres i koordination, styrke, balance og mobilitet.
Træningen vil indeholde elementer fra Slyngetræning, Pilates, Yoga, elastik øvelser.
På holdet benyttes Crosscoren af certificeret underviser.
Fokus området:
Er kroppen som funktionsredskab og hvor musklerne stabiliserer omkring, det er dette element hele træningen bygges op på, der er ikke et enkelt kerne område. Hele kroppen skal fungere som et sammensat instrument, hvor funktion og bevægelse er hovedelementet
Træningsprincip:
Der trænes på tid mellem 30-40 sek. arbejde med 15-20 sek. aktiv restitutions/prep for næste øvelse. Træningen vil foregå i området 10-16 på Borg skalaen. Der søges kvalitet i bevægelsen frem for udtrætning. Derfor kan en gentagelse være nok for nogen mens andre får lavet 15 gentagelser.